mandag den 19. juli 2010

Kristoffers fødselsdagskage

Jeg faldt lige over linket til den søde og ret så gode chokoladekage fra Kristoffers fødselsdag, og nu ryger den lige på her -så kan jeg ikke smide det væk!


Kattekage (chokolade/kokos kage med pynt)


Ingredienser:
  • 175 g margarine
  • 150 g chokolade
  • 175 g sukker
  • 3 æg
  • 100 g hakkede mandler
  • 1 dl mel
  • 2 spsk kakao
  • 1 tsk vanillesukker
  • 3/4 tsk bagepulver

  • Pynt.
  • 100 g mørk chokolade
  • 2 dl flormelis
  • 3 dl kokosmel
  • 25 g margarine
  • ½ dl vand
  • lakridssnører til knurhår
  • chokoladelinser/knapper til snuden og til ekstra pynt
  • glasur af flormelis og varmt vand
Fremgangsmåde:

1. Smelt margarine og chokolade over vandbad el. i microovn.

2. Pisk sukker og æg sammen. Rør mandler, mel, kakao, vanillesukker og bagepulver i. Rør chokoladeblandingen i. Hæld dejen i en foret bradepande med papir, og bag kagen ca. 20 min. ved 200° på midterste ovnribbe. Afkøl kagen.

3. Smelt chokoladen over vandbad el. i microovn sammen med margarinen og vandet. Rør flormelis og kokosmel i.

4. Udskær en Kat af kagen, og skær resten i tern. Smør kokospynten på, lav knurhår af snører og snude af linse.
Tegn øjne med hvid glasur og pynt med linser.